Jeg hedder Line Risberg, og har igennem de sidste 16 år rejst i Danmark, og holdt foredrag for mere end 400.000.
"Et stærkt våben imod stoffer" skrev Frederiksborg Amts Avis, efteråret 2000, da jeg startede min foredragsrække. Et foredrag jeg i dag har holdt for mere end 400.000 over hele landet - unge, forældre og selvfølgelig dem, der til dagligt arbejder med de unge.

Jeg fortæller om mine oplevelser under og efter mit stof misbrug, min første oplevelse på stoffer, og de følgende 12 måneder hvor jeg gradvist fik det dårligere.
Og det var uden at vide hvorfor, indtil jeg fandt mig selv stående på 16. etage på vej til at tage mit eget liv.
Og så hele historien om hvordan stofmisbruget drastisk forandrede de næste 12 år af mit liv og fortsat vil præge resten af mit liv. For lige så lidt man ved om 90'er fænomenet 'ecstasypillen' (stoffernes svar på bagerens studenterbrød) og det man blander i det, lige så lidt ved de hvilken skader det gør oppe i hjernen og i resten af kroppen. 8 år efter, at jeg var kommet ud af mit misbrug, dukkede nye bivirkninger op. Noget lægerne desværre ikke kunnne, og stadigvæk ikke kan forudse.

”Især den yngre generation har taget narkotika til sig som en del af deres festkultur, og nu er det bredt accepteret, hvis folk tager narkotika, når de er til fest. Det er bekymrende, og det har aldrig været så slemt som nu," siger kriminalinspektør Ole Wagner fra Københavns Politis narkoafdeling.

Ecstasy-pillerne startede som et 90’er fænomen - fattigmandskokainen, blev den kaldt på et tidspunkt, og det var uden, at man vidste sig sikker på hvad der var/er i dem. Og aldrig har stofferne været så billige. På ganske få år, er priserne dalet så voldsomt, at alle kan være med i stofeventyret, bare ved at få lommepenge eller have en avisrute. Det er ikke længere kun en fest-scene, for de rige unge.

Nu har jeg været i dialog med rigtig mange unge mennesker, både dem der eksperimenterer med stoffer og dem, der ikke gør, men som har venner i miljøet, og jeg syntes, at vi kæmper med, at det i de unges øjne er blevet legalt at tage stoffer.
Man bliver ikke anset som narkoman, fordi man tager stoffer i weekenderne.
Når vi bruger ordet 'Narkoman' danner vi helt automatisk et billed oppe i hoved, af sådan en skæbne - og det er aldrig det billede, vi ser, når vi kigger os i spejlet.
"Narkoen kan ikke længere kun ses som et kriminalitetsproblem, men som et generelt samfundsproblem skabt af et skred i de unges mere afslappede holdning over for stoffer". Fortsætter Ole Wagner.

Og jeg kan desværre kun give ham ret. Det tidligere sterotype billede, af en tidligere misbruger, er de seneste år blevet visket bort, og nu er weekendnarkomani, desværre, blevet et meget velkendt fænomen.

Aldrig før har der været så meget stoffer på gadeplan som der er i dag. Både SSP, gademedarbejdere og politier, som jeg har snakket med, mener, at det kan være nemmere at købe en pille og hash, end det er for børn og unge under 18 år at købe øl og spiritus i butikkerne efter klokken fire.
Mange med stofproblematikken inden på livet, er af den helt klare opfatning, at stofferne gør de unge utilregnelige. Og der har vi også forklaringen på noget af den grove vold, der finder sted. De unge er ikke helt klar over, hvad de har gang i, før de bliver sobre igen.
Mange unge, jeg har været i dialog med, ser det, at tage stoffer i weekenden, som næsten lige så normalt, som at drikke øl og spirutus. Der er sket et holdningsskred. Før var det, at skulle eksperimentere med stoffer, noget man gjorde i smug, og det krævende en tydelige kriminel indsats, at få fat på stofferne. Sådan er det ikke længere.
Langt de fleste unge, der går i byen, har enten fået tilbudt det, eller ved, hvor man kan få fat i det. Og langt de flerste unge, som jeg taler med rundt i landet - kender nogle, der har prøvet at tage stoffer.

Ligeledes kan jeg også nikke genkendende til Henrik Rindums udtalelse: ”Det er også de velfungerende unge, der er på, og der er sket en kæmpe social spredning.”
Stofferne er ikke længere kun et storbysfænomen.

Med hele Danmark som min arbejdsplads, er der ikke en by der kan se sig fri for problematikken.

"De senere år har registreret en stigende tendens til, at narkoen er blevet mere udbredt, og forbruget har bidt sig fast på et højt niveau," vurderer psykolog Morten Sophus Clausen fra Ungdomscenter Midtjylland

"Hun har en mission. Hun vil overbevise danske unge om, at de skal sige nej til stofferne én gang for alle" skrev 'Alt for damerne' i 2001. Og det er præcis det jeg har.

Min mission er ikke at løfte pegefingeren, men holde et foredrag om ungdommen og stoffer med ecstasy som indgangsvinkel, hvor jeg tager udgangspunkt i min egen historie og erfaring som tidligere misbruger.
Et tankevækkende foredrag om de små valg, med de store udfald, vi tager i ungdommen.


















Da jeg startede med at holde foredrag, var weekendstofferne et forholdsvis nyt og ukendt fænomen blandt unge, og langt fra det modestof det er blandt unge i dag.
Der blev sat fokus på problemet, hvilket naturligvis var nødvendigt, men ofte blev hele problematikken blæst ud af proportioner –
og der udviklede sig en gennemgribende angst blandt forældre, skolelærer og alle andre der har med unge at gøre, som alle troede at langt den største del af ungdommen var på stoffer i weekenden.
Nu er vi så nået ’ned’ på et niveau hvor vi kan snakke om problemet på en måde, hvor vi ikke behøver og går og være nervøse for, at samtlige unge i Danmark er ude i et overdrevet misbrug, men få et realistisk syn på problematikken.

Og stadigvæk huske at have en åben og ærlig dialog.

Ved pressemødet der var startskuddet for kampagnen ’Fuck Fremtiden’, valgte jeg for første gang nogensinde, at fortælle min historie om et år på 'halvfemser pillen ecstasy'.

Det medfødte at jeg var gæst i "Profilen" på DR, der med næsten 1. mil.. seere var ugens mest sete program. Efter at have været omtalt eller portrætteret i de fleste masse medier (TV2, DR, TV3, Ekstra Bladet, Jyllands Posten, Politiken og Aktuelt) river jeg mange dage og aftener ud af kalenderen, og tager nu landet rundt og møder unge og deres lærere og forældre.